
YouSee er Danmarks største udbyder af tv- og bredbåndsløsninger på kabel-tv-nettet. Ca. 45 pct. af de danske husstande svarende til 1,2 mio. kunder, får leveret tv-underholdningen af YouSee, og samtidig er det også muligt at få bredbånd og telefoni leveret. Dette betyder derfor også, at YouSee er en af de helt store spillere på det danske marked, når det kommer til en samlet løsning.
Produkter fra YouSee
De har tre hovedprodukter som nævnt tidligere, der udover tilbyder de også mobilt bredbånd.
YouSee TV
På nuværende tidspunkt har YouSee ca. 150 forskellige tv-kanaler, her i blandt tilbyder de over 20 forskelligsprogede kanaler, hvilket må siges at være et ret bredt udvalg.
YouSee kører med tre forskellige tv-pakker:
Grundpakken består af 27 kanaler
Mellempakken består af 36 kanaler
Fuldpakken består af 61 kanaler
Er dette ikke nok kan du også tilkøbe YouSee Plus, her får du en boks, som du tilslutter tv’et og internettet. Når dette er gjort har du bl.a. mulighed for at leje film, tilkøbe ekstra pakker med kanaler, samt pause eller starte en udsendelse forfra som var det en dvd.
YouSee Bredbånd
YouSee tilbyder en del forskellige hastigheder, hvor den laveste hastighed ligger på 8 Mbit, og hvor den højeste ligger på helt op til 50 Mbit, hvilket også vil sige at YouSee er en af de udbydere med højest hastighed, så længe vi ser bort fra fibernet. Samtidig leverer de også en forholdsvis høj upload hastighed i forhold til hvad mange andre udbydere kan tilbyde.
De fem forskellige hastigheder som du kan vælge imellem er:
8 / 1 Mbit
15 / 1 Mbit
30 / 3 Mbit
40 / 4 Mbit
50 / 5 Mbit
Som noget lidt specielt har YouSee ikke en 10 Mbit forbindelse som stort set alle andre udbydere har, dette betyder at man skal betale 199 kr. for en 8 Mbit forbindelse, hvor man hos mange andre udbydere får en 10 Mbit for samme pris. Men jo højere en hastighed du vælger, jo billigere bliver det, fx er der mange udbydere der tager 299 kr. for en 20 / 1 Mbit, hvor du her får en 30 / 3 Mbit forbindelse til samme pris.
YouSee Mobilt Bredbånd
1 Mbit / 384 Kbit med 1 GB
4 Mbit / 384 Kbit med 10 GB
15 Mbit / 384 Kbit med 15 GB
Deres mobile bredbånd ligger meget middel, og umiddelbart ser det heller ikke ud til at det er her YouSee går all-in, dette egner sig umiddelbart bedst som supplement hvis man allerede er kunde.
YouSee Telefoni
Med telefoni fra YouSee, ringer du via dit modem, og på denne måde opnår du høj lyd kvalitet. De har ingen binding på deres telefoni, og du kan selv vælge om du ønsker at betale for forbruget, eller om du vil have et fast beløb og fri telefoni.
Ønsker du fx fri telefoni til fastnet og mobil i Danmark, skal du slippe med 199 kr./md.
Vurdering af YouSee
YouSee er helt klart en god udbyder når det drejer sig om tv-underholdning og internet. Som en af de få udbydere får du her mulighed for at få Viasat kanalerne i de forskellige tv-pakker, lige fra gundpakken og opefter.
Prisen på internettet kan tages op til diskussion da prisen på en 8 Mbit forbindelse måske er en smule i overkanten i forhold til andre udbydere, men er til de høje hastigheder så er prisen helt fair.
Da YouSee er et stort selskab, er det også svært at gøre alle kunder glade, men alligevel har de fået en samlet vurdering på Trustpilot der ligger på 5.9 af 10 pt. baseret på 582 kundeanmeldelser.
Link: YouSee
Relaterede Artikler:
- Bredbånd uden binding
- Bedst og billigst internet
- Bedste internetudbyder
- Anmeldelse af Waoo!
- Anmeldelse af Dansk Net

Thurøhus på Thrøvej 24-22-20-18+Sprogøvej 6.2000 Frederiksberg har jer som udbyder- Vi ejer kablerne i ejendommen – der er ————–DÅRLIGERE og FÆRRE kanaler(Stor pakke i Starten 42 NU 34)Eurosport’s txt er der ikke mere på kanalen- Hvorfor er det vi skal vælge jer igen som udbyder??????????++ når vi har genneralforsamlig i Andelsforeningen- med denne dårlige service og ikke mindst efter vor renovering var 9 md om at genopsætte fastnetkabler på muren.
Jeg for min del har ikke fasnet hvorfor skal jeg da havde et nyt hol + box et andet sted en før?
Den utilfredese.
M.Stangeby
Hej Mette,
Din henvendelse virker mere tiltænkt YouSee, end os (Billigt-bredband.dk)?
Billigt-bredband.dk har ikke noget at gøre med YouSee som sådan, udover at vi sammenligner deres tjenester og produkter med andre selskaber, for netop at give brugerne vejledning omkring hvilken udbyder og tjenester der passer bedst til dem.
Mvh.
Christian
Har haft Yousee bredbånd i over 2 år, nu virker min forbindelse stort set ikke og yousee underskylder med at der er kommet “flere på linjen” og derfor er signalet dårligt! det synes jeg bare ikke er godt nok når man betaler så mange penge for det.
Fortsættelse
Mit spørgsmål er, kan det være rigtigt? kan forbindelsen på internettet blive dårligere fordi andre også får internet?
Jeg er blevet “flyttet” fra boks 11 til boks 3 (yousee oplyser at folk automatisk fra starten bliver placeret i 6 eller 11) og jo flere der er i samme boks jo dårligere er signalet. men nu er jeg blevet flyttet og det har ikke ændret sig, hvad kan man gøre??
vil det hjælpe at skifte udbyder?
Mvh Louise
Hej Louise,
Jeg er desværre ikke helt klar over hvad det er for en boks YouSee siger at du er blevet flyttet fra, men jeg synes at du skal prøve og tage kontakt til dem og bede dem om at skifte dig over på en anden central.
Ofte kan det afhjælpe problemet, jeg har selv haft samme problem dog ikke med YouSee.
Min udbyder sagde at jeg var på den central der var tættest på min bopæl, men det hjalp at blive flyttet over på en anden central selvom den lå et stykke længere væk.
Måske det også kan afhjælpe dit problem?
Løser det ikke problemet kan jeg anbefale dig Fullrate som jeg også selv har, de har lige nu et tilbud hvor du får 12 Mbit i stedet for 10 Mbit.
Mvh.
Christian
Tallene Louise nævner som “boks” lyder for mig meget som de kanaler man benytter til trådløst internet. Her er kanal 6 den de fleste som standard kører, og man flytter så typisk til 11 eller 1 (ikke 3), da der ikke er noget overlap. Og så kan det også godt passe, at signalet bliver forstyrret og dermed ringere, efterhånden som der kommer flere trådløse netværk i området. Skift af udbyder vil ikke ændre på det (med det forbehold, at en anden udbyder måske leverer en bedre trådløs router som standard). Til sammenligning havde vi meget stabil drift på vores Wifi da vi lige flyttede ind hvor vi bor nu, og vi havde det eneste netværk. Nu kan jeg fra min sofa fange ca. 40(!) forskellige netværk, og det kan tydeligt mærkes på ydelsen! Der er dog nogle ting man kan gøre, for at hjælpe sig selv: Stil routeren højt. Stil den ikke klods op af betonmure eller møbler af metal. Stil den langt fra elektronik der kan forstyrre (især ting som trådløse telefoner kan virkeligt gøre skade).
/Kasper