logo

Om Billigt-Bredband.dk

Billigt-Bredband.dk drives af:

MUWO ApS
CVR: 32891977

Vi driver forskellige hjemmesider med henblik på at gøre markedet mere overskueligt for den danske befolkning.

Billigt-Bredband.dk skal gerne gøre det lettere for dig at vælge hvilken internetudbyder, der passer bedst til dit behov og ikke mindst din pengepung.

Har du kommentarer til hjemmesiden, eller ønsker du at kontakte holdet bag billigt-bredband.dk kan dette gøres ved at skrive i nedenstående kommentarfelt.

Kommentarerne bliver ikke offentliggjort før aftale.

Aktuelle Priser

Vi prøver at holde vores prisoversigter up-to-date, men i nogle tilfælde kan det glippe. Vi er ikke herre over internetudbyderne og de gør os ligeledes ikke opmærksomme på pludselige prisændringer.

Derfor fratager vi os ethvert ansvar for priser, som er skrevet på billigt-bredband.dk, men bestræber os efter at bringe aktuelle priser og tilbud på hjemmesiden.

Skulle du se en pris, der ikke er opdateret må du meget gerne skrive det i nedenstående kommentarfelt. Når / hvis du finder 5 prisfejl i alt sender vi en god flaske rødvin.

Annoncering

Det er ikke muligt at købe sig til annoncering på billigt-bredband.dk. Vi har med vilje ikke gjort plads til annoncepladser i designet, da det ikke altid er den bedste internetudbyder, der kører de bedste tilbud.

Vi har i stedet gjort det muligt for alle internetudbydere i Danmark at komme med på vores lister over bredbånd. Skulle din virksomhed ikke være repræsenteret på listen kan vi kontaktes på info@a l m e d i a . d k

Vær opmærksom på, at hvis du ikke tilbyder noget nyt eller billigere end hvad vi har på vores lister på nuværende tidspunkt, vil du højst sandsynligt ikke blive optaget.

Dette er med for at gøre det lettere for vores brugere at bruge vores service.

MUWO ApS honoreres med et beløb hver gang, der forekommer en bestilling, som foretages igennem Billigt-Bredband.dk. Dette er med til at holde hjemmesiden kørende og sørge for, at det er en gratis tjeneste. Vi modtager forskellige kommissioner alt efter hvad du bestiller, men vi lever efter princippet, at når vi anbefaler et produkt skal vi kunne anbefale det samme til vores familie og venner. Dette gør, at vi samtidig henviser venner og familie til Billigt-Bredband.dk, når de spørger omkring hvilken internetudbyder de skal vælge.



Har du spørgsmål? Stil dem her:

  1. Andreas siger:

    Billigt-bredband.dk er ikke en internetudbyder. Vi kan derfor ikke fortælle om vi kan levere internet på en given adresse.

    Kontakt Telia eller Fullrate, som er de to primære internetudbydere vi anbefaler i øjeblikket.

    Mvh. Andreas

  2. Jan siger:

    Hej. Jeg synes, at det er en vældig interessant og nyttig hjemmeside. Det er dog lidt vigtigt at vide, hvordan siden finansieres. En side som denne skal være neutral, det er hele pointen. Og dermed skal man også kunne læse sig til, hvordan de udgifter og den tid, der medgår, bliver betalt. Det kan jeg ikke se, og jeg spørger derfor interesseret til det. Mvh Jan

  3. Andreas siger:

    Hej Jan,

    Tak for de pæne ord.

    Som beskrevet ovenfor modtager vi en kommission hver gang, der bliver bestilt bredbånd igennem billigt-bredband.dk. Vi modtager en kommission fra alle internetudbyderne og kommissionen er stort set ens hos alle internetudbyderne.

    Hele idéen med billigt-bredband.dk er, at vi vil have dig til at anbefale siden til dine venner, familie og kollegaer. Hvis vi kun bedømmer internetudbyderne på hvor høj en kommission de giver ville dette ikke ske.

    Mvh. Andreas..

  4. Rikke siger:

    HVor er Waoo?? Så vidt jeg kan se, er de klart de billigste udbydere på markedet for tiden.

    Mvh Rikke

  5. Andreas siger:

    Hej Rikke,

    Waoo kommer den dag de kan tilbyde bredbånd til over 90 % af den danske befolkning.

    Derudover kan der være ekstrabetaling per måned, hvis du ikke er på Waoo’s eget fibernet. Størstedelen af Danmark har adgang til TDC’s fibernet. Hvis du fx er på TDC’s fibernet og gerne vil have Waoo skal du betale 99 kr. ekstra hver måned i leje på TDC’s fibernet.

    Mvh. Andreas..

  6. Henriette siger:

    Hej.

    Hvordan er det med DLG. Kan de slet ikke være med ???

    Med venlig hilsen
    Henriette

  7. Andreas siger:

    Hej Henriette,

    Det korte svar: Nej, det kan de overhovedet ikke.

    Med det antal internetudbydere vi har i øjeblikket er der så mange bedre valg end DLG. De er et lille selskab, som ikke kan hamle op med de gode priser på bredbånd, mobilt bredbånd, Tv og udstyr, som de andre udbydere har.

    Mvh. Andreas

  8. Dorthe siger:

    Bare til info: Skyline er billigere end de internet udbydere i viser her på siden. De har en kampagne med 6Mbit til 119kr/mnd og 2 Mbit til 99kr/mnd

  9. Andreas siger:

    Hej Dorthe,

    Skyline har Danmarks billigste internet på de lave hastigheder, men de har også de mest ustabile forbindelser lige i øjeblikket. Får de styr på stabiliteten vil jeg glædeligt begynde at anbefale dem igen.

    Mvh. Andreas.

  10. Kristian siger:

    Dansk Nets 20/2 Mbit koster kun 249 kr. og ikke 299 kr. / md. som vist her;-)

  11. Andreas siger:

    Hej Kristian,

    Godt at se Dansk Net følger med.

    Det er her hermed rettet.

    Tak for påmindelsen!

    Mvh. Andreas..

  12. Kenneth siger:

    Telia har 1. juni annonceret ændringer i deres TV-pakke. Derfor synes jeg I bør køre testen igen, eftersom deres tv rundt regnet bliver mindst dobbelt så dyrt, eller man får blot halvt så mange kanaler for de samme penge som før. Telia tilbyder deres tv-kunder, som er i binding, at de kan opsige deres tv-abonnement, selvom de er i binding. Det vidner om at Telia godt ved at de tilbyder et dårligere produkt nu.
    Den eneste fordel ved den nye programstruktur hos Telia er at man får en harddiskoptager.
    mvh og tak
    Kenneth.